KISSERS HOROSKOP

  1. Vandmanden
    En begivenhed i familien vil gøre dig ekstremt glad, men dernæst deprimereret, da du ikke er tilgodeset i testamentet.
  2. Fisken
    Du er i den slags humør, hvor en rullepølsemad kan afgøre din skæbne, hvilket betyder, at du befinder dig meget langt fra magtens tinde.
  3. Vædderen
    Dit mangeårige parforhold går i stykker men frygt ikke ensomheden. Snart kommer en venlig sumpskildpadde ind i dit liv.
  4. Tyren
    Hvis du overvejer at tage ud og rejse, så gør det ikke. Kun i et tolerant land som Danmark vil din type blive tålt.
  5. Tvillingerne
    Der er tid til at blive mere moden. Det virker useriøst, at du konstant siger "Træk mig i fingeren!" Glem ikke, at du trods alt er hele landets tronfølger.
  6. Krebsen
    Du bør lære ikke kun at dømme mennesker ud fra deres indkomst. Husk ligeledes at se på deres udseende, bil og bolig.
  7. Løven
    En sød telefonbesked fra en ven, vil gøre dig i godt humør. Senere får du en enorm klemmelus, der for altid ændrer strukturen i dit ansigt.
  8. Jomfruen
    Du får konstateret rigtig mange kønssygdomme, og først bliver du forvirret og fatter det simpelthen ikke. Så husker du, at du jo er en ekstremt billig tøjte. Det giver dig igen ro i sindet.
  9. Vægten
    Du beslutter dig for at skrælle en appelsin i ét enkelt stykke. Det viser sig umuligt, da du opdager, at du er vanskabt og ikke har nogle arme.
  10. Skorpionen
    En smule uoplagthed vil tirsdag morgen udvikle sig til at du trykker snooze-knappen ned over 3400 gange og faktisk aldrig forlader din seng igen.
  11. Skytten
    Det er vigtigt at bevare forholdet til dine gamle venner, da de er de eneste, som du endnu ikke har lånt penge af.
  12. Stenbukken
    Du bliver gjort opmærksom på, at du som voksen ikke bør hyle "Færdiiiiiig!", når du er på toilettet. Dine dage på chefgangen hos Mærsk synes talte.

KOMMENTARER