KISSERS HOROSKOP

  1. Vandmanden
    En kompleks tid venter. Du opdager, at du er udrustet med en tyk penis. Det ændrer en del, da du er en ældre nonne.
  2. Fisken
    Dine forældre opdager, hvad du lavede på Sunny Beach i sommers. Det gør dine børn også. Det var ikke værdig opførsel for en mand på 44.
  3. Vædderen
    Stjernerne er dig gunstige. Ethvert initiativ vil munde ud i tordnende succes. Du beslutter dig for at stene “Barnaby” på DVD.
  4. Tyren
    Du vil få ny viden og erfare hvordan det ville være, hvis du døde og blev reinkarneret som en lagkagebund. Fordi det er det der sker.
  5. Tvillingerne
    Din forkærlighed for hvidløgsflütes får konsekvenser. Det arrangeres at du flyves langt væk og smides ud i en faldskærm over den sibiriske tundra.
  6. Krebsen
    Glæd dig til et afbræk fra hverdagen. En fremmed kvinde overmander dig og dekorerer din øreflip med råcreme. Derefter sutter hendes sære elsker længe og grådigt på dem.
  7. Løven
    Merkur bevæger sig rundt om Saturn, så vær forsigtig, hvis du befinder dig på Merkur. Hvis ikke, har det ingen betydning.
  8. Jomfruen
    Overdreven angst er normalt ikke din stil, men bliver det, da du opsøges af en gigantisk, levende Riberhus-ost, der kan tale og ikke bryder sig om dig.
  9. Vægten
    Du vil føle en dalende interesse for at dyrke sex, hvilket passer helt perfekt til omgivelsernes forhold til dig.
  10. Skorpionen
    Hvis du står på Rådhuspladsen lørdag nat kl. 05.30 i et Byggemand Bob-kostume, vil en smuk pige forelske sig i dig. Eller også får du tæsk. Det er umuligt at sige.
  11. Skytten
    Du arver 45 millioner. Desværre er du meget ringe til at tænke. Om 2 måneder ses du grædende i “Luksusfælden” på TV3.
  12. Stenbukken
    Efter 40 år møder du for første gang din rigtige far. Synet af din nye spraglede poncho i pangfarver sender ham øjeblikkeligt i et dybt coma.

KOMMENTARER