NATIONENS ØJE

PET: Vores hundehvalp kom til at spise sagsmapperne

Overraskende ny forklaring i sagen om 90ernes slettede sagsmapper. I følge PET kom en sød Golden Retriever ved navn Bjarke til at spise følsomme oplysninger om bl.a. tre tidligere statsministre

"Det er så uheldigt som det kan være", forklarer en indtil videre anonym kilde hos PET.

"Vi var ved at rydde op i arkivet og placerede sagsmapperne for Jens Otto Krag, Poul Hartling, Anker Jørgensen og Ole Sohn på en hylde, hvorpå der stod: 'Super Ekstra Vigtige Sagsmapper M.I.S. (Må ikke slettes, Red)'. Desværre misforstår vores Golden Retriever-hvalp Bjarke det og spiser de vigtige papirer. Det er et forfærdeligt uheld".

Da vi spørger ind til sagen mere end insinueres det, at det var daværende justitsminister Bjørn Westh, der havde indkøbt hunden Bjarke, med det formål at få den til at spise mapperne.

Den tidligere minister afviser dog både sin rolle i sagen.

"Nej, tværtimod. Det kan man for det første slet ikke træne en hundehvalp til og for det andet var det jo faktisk mig der besluttede, at materiale af særlig historisk interesse skulle afleveres til Rigsarkivet, fremfor at blive destrueret, når PET ikke længere havde brug for det".

Westh mener at der er tale om et helt anderledes hændelsesforløb.

"Som jeg erindrer episoden, var det en skizofren lagerforvalter ved navn Kenneth, der fodrede sagsmapperne til Bjarke, eller Mr. Bigglesworth, som han kaldte hundehvalpen, fordi han forestillede sig at han var dennes butler".

Vi følger sagen.

KOMMENTARER

Mere top underholdning på helt normalt