NATIONENS ØJE

Liberal Alliance raser: Regeringen hugger vores politik!

"Alt det der med at skære i kontanthjælpen til unge mellem 25 og 30 år, for at motivere til uddannelse er bare endnu et af de elementer der er tyvstjålet fra vores partiprogram", mener en forurettet Anders Samuelsen

"Altså - Jeg ved også godt, at vi har ret og de er jo dumme, hvis de ikke også kan se det - men derfra og så til bare at gå på røvertogt i vores forslagskasse: fjerne efterløn, skære i kontanthjælp, afvikle velfærdsstaten etc. - Det er sgu' for groft", siger Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, ved et hasteindkaldt pressemøde.

Partiets Joachim B. Olsen hilser regeringens liberale takter velkommen, men mener, at der stadig er et stykke vej før målet er nået.

"I min ultimative liberale idealstat, findes der slet ikke anden uddannelse end den man får af de ældre i flokken, når man jagter dyr - men det er en anden historie, den tager vi en anden dag", siger han, mens han nikker diskret til Samuelsen.

Både S og SF afviser beskyldningerne om plagiat.

"Vi kender slet ikke noget til Liberal Alliances politik", forsvarer Mette Frederiksen sig.

"Næ - Vi fik ideen om at motivere borgerne ved at forsøge at få dem til at tjene penge, fremfor at få dem tilsendt passivt, ved at spille et brætspil der hedder 'Matador'", forklarer hun.

KOMMENTARER

Mere top underholdning på helt normalt