NATIONENS ØJE

DBU: "Seriøst, har I læst de ting spillerne skriver på Twitter?"

DBU's kommunikationschef Lars Berendt afviser censur. "Hvis De bare tegnede Muhammed-tegninger ville vi da støtte dem hele vejen"

Det er en presset kommunikationschef der møder pressen, for at forsvare det såkaldte Twitter-forbud, men han har forberedt sig grundigt og har fået en IT-medarbejder til at finde flere af landsholdsspillernes såkaldte "Tweets".

"Når vi har givet dem forbud, er det simpelthen for at beskytte jer mod ting som dette", forklarer han og får IT-medarbejderen til at fremvise sit første eksempel på en PowerPoint.

Det drejer sig om fløjspilleren Dennis Rommedahl, der forleden tweetede:

"BOING! BOING! OMG NIK&JAY STYRE MAX! #eargasmgalore"

Der bliver stille i lokalet. Kommunikationschefen virker lettet og lader IT-medarbejderen fortsætte. Denne gang med et tweet fra angriberen Nicklas Bendtner, der efter en svær udebanekamp har tweetet:

"LOL Kunne ikke ramme bolden i dag - Men kan da ramme en bil  - MED PIS! #Sesviibyen?"

Uden yderligere kommentarer lader Berendt præsentationen fortsætte med Bendtners øvrige tweets fra aftenen, som:

"Yiiiehhhaaa! Det bedste ved at være kendt: GRATIS SHOTS!", "Har lige byttet tøj med en dragqueen - Hold op han ligner en klovn nu" og "ROFLMAO Har lige ørlet på mig selv i taxaen - Godt jeg er nøgen!"

Det er en triumferende Berendt, der får IT-medarbejderen til at tænde lyset igen, inden han afslutter pressemødet med sin konklusion:

"Så forbuddet er for at beskytte dem selv. Den grundlovssikrede ytringsfrihed bakker vi selvfølgelig op omkring 100% og hvis spillerne får lyst til at tegne Muhammed-tegninger eller på anden vis ytre sig på måder, der kun støder folk i andre lande, har det vores fulde støtte. Det er jo trods alt det DANSKE landshold", ler Berendt mens han heiler på komisk manér.

KOMMENTARER

Mere top underholdning på helt normalt