NATIONENS ØJE

Herning Rundt netop slut i Firenze

Mens de verdenskendte professionelle cykelryttere gør sig klar til at cykle Giro d'Italia i Herning, blev det lidt mindre prestigefyldte endagsløb Herning Rundt i dag afviklet på italiensk grund

"Det er jo meget ligesom Herning på den måde, at der er et underlag i form af veje og stræder man kan køre på", fortæller arrangør Allan Bendtsen, til de forholdsvis få fremmødte pressefolk.

Det var, uvant for løbet, en yderst scenisk rute med start ved Palazzo Vecchio og forbi verdenskendte steder som Cattedrale di Santa Maria del Fiore, San Marco-klosteret, Palazzo Pitti og selvfølgelig den berømte bro, Ponte Vecchio.

Løbets vinder Marc Sørensen fra TEAM JBS/Egetæpper mente dog ikke at de toscanske omgivelser var så forskellige fra Midtjylland, udover at det var "rart at slippe for den stejle stigning ved Knudmosebakken".

Løbets nr. 2, den snedige sprinter Claus Holmdal fra Danish Crown-holdet var dog stærkt utilfreds med forholdene og mente, at den tætte trafik samt lysreguleringen på opløbsstrækningen havde kostet ham sejren

Allan Bendtsen mente dog ikke, at der var noget at stille op. Som han sagde:

"Nej, Spærre trafikken af? Er du sindssyg? Det havde da nok krævet en form for tilladelse fra nogen myndigheder"

KOMMENTARER

Mere top underholdning på helt normalt