NATIONENS ØJE

Dansk modstand mod tyske fodboldtropper fordømmes

Et enkelt dansk mål tolkes som provokation af den tyske besættelsesmagt, der i går overrumplede landsholdet og besatte midtbanen

Gårsdagens fodbold skulle have vist Danmarks passive samarbejdspolitik. I stedet kom det til regulær fodbold-kamp, da Tyskland faldt over Danmark og blev forstyrret af spæde forsøg på modstand. Forsvarsaktionerne skulle formentlig blot irritere tyskerne og ansås på intet tidspunkt for en alvorlig trussel. Alligevel er det ærgerligt, siger samarbejdsregeringen.

"Vi fordømmer ethvert tilløb til modstand mod den tyske fodbold-overmagt. Vi beordrede ren overgivelse, da det ville betyde mindre ydmygelse for det danske folk. Vi har jo mest et landshold for syns skyld.", lyder det i flyveblade.

Der er mistanke om, at civile danskere sympatiserer med landsholdet, og befolkningen opfordres kraftigt til at angive hinanden. "Alle med klaphat skal stikkes. De tror måske, de hjælper Danmark, men de tvinger bare tyskerne til at blive mere brutale."

Et enkelt sabotageangreb blev gennemført, og to mistænkte, kendt som "Bendtner" og "Krohn-Dehli" (kodenavne "Flamme" og "Citron"), eftersøges. "De fleste modstandsfolk er håbløse amatører.", udtaler den tyske overkommando. "De to er de eneste, vi frygter."

KOMMENTARER

Mere top underholdning på helt normalt