NATIONENS ØJE

Løkkes hjerne på ferie i ugevis før Rio-tur

Lars Løkke indrømmer nu, at hans hjerne har langsigtede ferieplaner. Den regner ikke med at være tilbage før næste valg

Da Lars Løkke Rasmussen i dag fløj til klimatopmødet Rio+20, havde han bestemt ikke overvægt. Oppositionslederens hjerne havde nemlig valgt ikke at ledsage ham på turen.

Hjernen har i næsten tre uger holdt ferie i et sommerhus nær Løkken. Det indrømmede Løkke, efter at have fremlagt følgende forslag på konferencen: "Hvad hvis alle gjorde som i Rio og bare holdt karneval i g-streng konstant, så ville vi slet ikke opdage klimakrisen? Øhm..."

Helle Thorning-Schmidt udtrykte stor interesse for forslaget, hvilket hurtigt gjorde det klart, at det var nonsens. Løkke skal nu forklare, hvorfor han har givet sin hjerne ferie midt under alvorlige forhandlinger.

"Jeg har ikke lagt skjul på, at jeg hverken har haft hjerne eller hjerte med i skatteforhandlingerne. Det har alle vidst i ugevis, hvorfor grave i det nu?!", spørger han vredt. "I Venstre har vi en klar politik om, at vores hjerner ikke skal lide, bare fordi vi har valgt at gå ind i politik. Jeg synes selv, jeg er god til at holde de to ting adskilt."

KOMMENTARER

Mere top underholdning på helt normalt