NATIONENS ØJE

SKANDALE: Ekstra Bladet overser oplagt 'Patty Power'-ordspil

Poul Madsen raser over den forspildte mulighed for at skabe en forside udelukkende med ordene 'PATTY POWER' ved siden af et billede af Ann Grete Nørgaards BH

Det er en vred chefredaktør der netop har råbt ud over avisens redaktionslokaler og truet flere medarbejdere med at researche artikler som straf.

"Det er en spildt mulighed. Det her er kvindehåndbold og bryster! Det er vores to spidskompetencer der mødes i et episk krydsfelt! Havde vi yderligere trumfet med et klogt ordspil, havde vi lavet en udødelig artikel, der formodentlig havde resulteret i en permanent Cavling-pris. Nu står vi bare tilbage med en lidt flad fornemmelse", sukker Madsen.

Selvom den valgte overskrift, "De danske pige blev klædt af", omhandlende det danske nederlag til Spanien og fotoet af Ann Grete Nørgaards BH trods alt indeholder visse seksuelle undertoner, er det stadig groft uambitiøst, mener han.

"Jamen, for helvede! Vi kunne have skrevet PAT med rødt og TY POWER med sort, så alle havde været med på den. Vi kunne have fotomanipuleret billedet, så der rent faktisk stod 'PATTY POWER' på BH'en. Eller vi kunne have manipuleret rigtige bryster ind på Ann Grete og have skrevet det ved siden af - og evt. have udgivet et særtillæg med bryster. Øv, altså", sukker han videre.

Madsen prøvede ellers til det sidste at kalde den trykte udgave af avisen tilbage, men eksemplaret var allerede solgt.

"Ja, Bjarne havde allerede været nede i kiosken og købe det. Han var løbet tidligt tør for øl og smøger", beklager Madsen. 

KOMMENTARER

Mere top underholdning på helt normalt