NATIONENS ØJE

Putin langer ud efter TV 2: "Boykot af SE & HØR er et overgreb mod menneskeheden"

Det var en rasende Vladimir Putin der i dag rettede skarp kritik mod Danmark for lemfældig omgang med pressefriheden. "Uanset om SE & HØR så selv flåede tøjet af Christiane Schaumburg-müller skal et kommercielt medie ikke nægte et andet kommercielt medie adgang til et pressemøde for et ligegyldigt danseprogram"

SE & HØRs chefredaktør, Kim Henningsen, fik i dag støtte fra en uventet kant, da Ruslands præsident Vladimir Putin fordømte TV 2s boykot af ugebladet, i forbindelse med dets offentliggørelse af særdeles private fotos, der viser 'Vild med Dans'-værtinden topløs.

"Jeg ser Kim Henningsen som en frihedskæmper. En slags Julian Assange, bare med smykke bryster i stedet for ligegyldigt smuds. Når jeg tænker på Danmark tænker jeg på pressefrihed og jeres sjove tegninger af Muhammed. Vil I sætte alt det over styr, bare fordi denne Christiane Schaumburg-Müller er direkte nærig med sin brystfremvisning og åbenbart er 'så populær' at en kommerciel tv-station vælger at vægte hensynet til hendes velvære højere end hensynet til læserne af et frihedskæmpende tabloidblad?", spurgte Putin retorisk.

"Jeg er ligeglad med, om SE & HØR-fotografen brugte telelinse eller skjult kamera, da han fotograferede Christiane på privat grund. Man er uskyldig indtil andet er bevist og i Danmark har I et glimrende system, hvor tabloidbladet og offeret kører en lang og opslidende retssag, indtil der evt. skal udbetales et beløb i en størrelsesorden omkring 45.000Kr, hvorefter dén sag er overstået. Det skal en kommerciel tv-station ikke komme og lave om på", rasede Putin foran en opstemt Duma, der havde travlt med at sende det danske blad rundt.

SE & HØRs støtter i sagen omfatter nu, udover Putin, Irans præsident Ahmadinejad og Poul Madsen fra Ekstra Bladet. 

KOMMENTARER

Mere top underholdning på helt normalt