NATIONENS ØJE

'Blade Runner' tabte til atlet i handicapbil

Skandale efter mændenes 200 m finale ved de paralympiske lege i London, da storfavoritten Oscar Pistorius blev overhalet på målstregen af amerikansk atlet i handicapkøretøj

25-årige Oscar Pistorius fra Sydafrika tilbagelagde finalens 200 meter i rekordtiden 21.30 sekunder. Desværre lige akkurat et par hundrededele langsommere end USA's Derek 'Eugene' Williams der kom først over målstregen i sin specialkonstruerede VW Transporter 1.9 TDI.

"Jeg er vred lige nu", fortæller Pistorius. "Det er muligt, at jeg har særlige fjedrende benproteser, men jeg skal stadigvæk udføre en del løbearbejde, synes jeg. At sætte sig ind i en bil og trykke på en speeder har ikke noget med løb at gøre".

Vinderen Derek 'Eugene' Williams er bestemt ikke enig. "For det første er det ikke bare 'at trykke på en speeder'. Man skal have fat i en knap oppe ved rattet, så det er ikke en speeder i traditionel forstand. Derudover er bilen lidt svær, at komme ind i", hævder den amerikanske atlet, der har fået amputeret venstre fod som følge af svær diabetes.

KOMMENTARER

Mere top underholdning på helt normalt