NATIONENS ØJE

Ole Thestrup bekræftet som Henrik Larsen i EM-film

Når Danmarks EM-sejr i 1992 bliver skildret i filmen 'Danmark 92' bliver det med særdeles populære skuespillere. Søren Pilmark giver den som John 'Faxe' Jensen og Sidse Babett Knudsen er på plads som en veloplagt Brian Laudrup

"Denne film bliver en folkefest. Denne nation kommer aldrig til at toppe den triumf på nogen måde - og når nu det ikke kan blive en større TV-serie som 'Matador', kan det da heldigvis blive en forrygende spillefilm", jubler producent Meta Louise Foldager, midt i den allerede påbegyndte casting, hvor hun endnu engang må forklare en håbefuld skuespiller, at han "desværre ikke er Peter Schmeichel", hvilket får Peter Gantzler op i det røde felt.

Men mange andre roller er på plads, fortæller Foldager, der har lukket kontrakter med Søren Pilmark, Ole Thestrup og Sidse Babett Knudsen som henholdsvis John 'Faxe' Jensen, Henrik Larsen og Brian Laudrup, ligesom den belgiske action-stjerne Jean-Claude Van Damme har lovet at tørne ud som superskurken Hans van Breukelen, den hollandske målmand der mestrer et modbydeligt psykologisk spil.

Filmens manuskript skrives af Anders August, der uden at afsløre for meget forsikrer at:

"Det bliver ikke bare en almindelig kronologisk fortælling. En stor del af handlingen bliver sådan lidt ligesom i 'Fight Club', hvor vi et stykke henne i historien opdager, at John 'Faxe' Jensen kun findes oppe i Lars Elstrups hoved".

KOMMENTARER

Mere top underholdning på helt normalt