NATIONENS ØJE

Casper-skandale fortsætter: Ulønnet elefant hovedforfatter på 'Live fra Bremen'

Da en elefant forleden deltog i en fest arrangeret af Casper Christensen var der reelt tale om en personalefest, for de cirkusdyr der forfatter TV2s populære fredagsunderholdningsprogram

Det lyder måske som en romantisk scene fra Askepot, hvor fugle og mus syr hovedpersonen en nydelig kjole. Der er dog intet romantisk ved forholdene på 'Live fra Bremen'-redaktionen, hvor føromtalte elefant, 4 puddelhunde, 2 heste og en enkelt søløve, ulønnet, og i døgndrift forfatter det kendte tv-program.

Det har fået især Sarah Grünewald, TV2 Zulu-vært og ambassadør for dyreværnsorganisationen OASA til at protestere: "Én ting er at slæbe en elefant med i byen, som en del af en opskruet event med alt for mange gamle mænd i jakkesæt og for høj musik og absurd lang ventetid i baren, fordi folk bestiller cocktails, så os der bare vil have en fadøl skal stå og vente i lang tid. Men at sætte dyr til at forfatte et tv-program for at spare penge - dér går grænsen", fastholder Grünewald.

Casper Christensen deler ikke anskuelsen:

"Dyr får ikke løn for at arbejde. Det har de aldrig fået. Politiheste og bombehunde har heller ikke nogen overenskomst, så der er ikke noget at komme efter", tordner komikeren og understreger, at han er mere end tilfreds med dyrenes arbejde:

"Vi har prøvet at anvende menneskelige 'comedy-writers', men det blev for 'highbrow' og københavnerindspist i forhold til målgruppen: retarderede mennesker i Jylland og deres mange børn, der holder dem hjemme fredag aften. Mine trænede skrivedyr formår at ramme den helt rette stemning af absurd varieté uden krævende referencer - og det sætter alle parter stor pris på", siger Christensen, inden han bevæger sig op på 4. etage i det såkaldte 'Douglas-hus', hvor 1000 aber ved 1000 skrivemaskiner højlydt forfatter et værtsmanus til DRs konkurrerende fredagsunderholdningsprogram: "Husk lige tandbørsten'.

KOMMENTARER

Mere top underholdning på helt normalt