NATIONENS ØJE

Forvirring total: Astrid Krag (SF) støtter nu også Annette Vilhelmsen (SF)

"Vi havde ikke aftalt at hun skulle stille op, men jeg vil ikke pludselig stå helt alene og være fjenden, så nu støtter jeg også Annette Vilhelmsen (SF)", udtaler Astrid Krag (SF)

Hvad der skulle have været et helt almindeligt formandsvalg, har nu udviklet sig til en mystisk farce, efter at fynske Annette Vilhelmsen (SF) annoncerede sit kandidatur.

"Hun fik åbenbart ikke mailen", siger en forvirret Thor Möger Pedersen (SF). "Jeg havde ellers linet op til at Villy (SF) skulle gå af, hvorefter vi skulle lege at der var et demokratisk formandsvalg, hvor det bare kun var Astrid (SF) der stillede op, men altså, ja... det er noget rod. Jeg er jo også nødt til at støtte Annette nu, ellers kommer jeg til at virke som en slags højreorienteret bagmand, der hader vores vælgere".

Thor Möger Pedersens udmelding fik prompte Astrid Krag (SF) til også at pege på Annette Vilhelmsen (SF). "No way, Jose. Dén skal Thor (SF) ikke tørre af på mig. Så skal jeg stå der helt alene og være den højreorienterede skurk, mens den fynske Jesus kommer ridende ind i Jerusalem!", raser Astrid Krag (SF) og understreger, at der var tale om en metafor.

"Jeg peger også på denne Annette Vilhelmsen (SF). Altså jeg stiller stadig op, men nu synes jeg at hun er favoritten nu - og er der noget vores vælgere ikke kan lide så er det favoritter".

KOMMENTARER

Mere top underholdning på helt normalt