Da den såkaldte Unha3-raket, der i nat blev affyret for at markere 100-års-dagen for landets grundlægger, Kim Il-sungs fødsel, eksploderede og faldt i havet indenfor få minutter, blev det af det observerende verdenssamfund noteret som en 'fuser'.
Dette er dog ikke tilfældet, oplyste nordkoreanske TV-speakere, fra hovedstaden Pyongyang.
"Vor store leder, Kim Jong-un, har skabt en kraft så destruktiv, at planeter må skælve for den enorme magt, der får Solen til at fremstå som en myre, der bliver kvast af en stor haj".
Herefter forklaredes det på en planche, hvordan det nye dommedagsvåben er i stand til, lynhurtigt, at blive affyret og eksplodere, for herefter at falde brændende ned over sit mål, der både kan være havet i sig selv, men også en robåd eller et andet fartøj, der kan rumme en potentiel fjende.
Og vel at mærke ramme denne fjende med 'en kraft som tusinde næveslag, så hurtigt som en blinkende gepard, som en uundgåelig straf mod den der trodsede Kim Jong-un, bespiser af de største og mest velsmagende kager'.
Ryd Forsiden er en del af comedysitet Helt Normalt.
Helt Normalt er skabt af Wulffmorgenthaler og præsenteres i samarbejde med Politiken.
KOMMENTARER