"Dehlikat". "Krohn'en på værket". "Krohn-juvelen". "Det er bar' Dehli". "Krohn-Dehlight". Danske borgere og mediers ordspil på den danske midtbanehelts navn ser ikke ud til at stoppe foreløbig, og eksperter vurderer, at der kan gå årevis, før vi ser et fald i frekvensen.
"Det betyder, at der er rigtig gode penge at tjene.", siger Kenneth Krohn-Dehli, fungerende chef for Krohn-Dehli-familiens nyåbnede mad-kæde "Krohn-Dehlikatessen".
"Vi har allerede fået lovning på et par hundrede millioner af nogle potentielle investorer, som vi mødte på et gadehjørne. Da de hørte om idéen gav de udtryk for stærk begejstring med deres medbragte horn.
"Vi ved ikke rigtig noget om spegepølser og alt det der. Men vi regner med, at Michael nok skal føre os til EM-sejr, og så tror jeg danskerne får brug for at fejre de næste par årtier. Alle vil have penge på lommen, alle vil svælge i pølser, alle problemer, vi nogensinde har haft, vil være løst.
TIl spørgsmålet, om det er sundt at sætte forventningerne til Michael Krohn-Dehli så højt, bliver Kenneth Krohn-Dehli alvorlig. "Han har scoret et mål! Et helt mål! Tro mig, danskerne elsker ham nu. Kald det kærlighed. Kald Dehli hvad du vil.
Ryd Forsiden er en del af comedysitet Helt Normalt.
Helt Normalt er skabt af Wulffmorgenthaler og præsenteres i samarbejde med Politiken.
KOMMENTARER