Nøgenchok: Madonna smider tøjet i badet

Den kontroversielle sangerinde lod det hele hænge ud i et brandvarmt brusebad og møder nu kritik for kun at gøre det for opmærksomheden. Samtidig raser tidligere fans over, at den 53-årige Madonna ikke længere ligner en på 25

Nøgenchok: Madonna smider tøjet i badet
Foto: Astrid Dalum

Efter Madonnas Istanbul-koncert i sidste uge var det ikke slut med nøgenstunts. Sangerinden kørte direkte til sit hotel, hvor hun hoppede i bad komplet afklædt. Det fortæller en kilde tæt på Madonna, som også afslører, at hun sæbede sig helt ind og slog med håret gentagne gange. Hun dækkede sig bagefter (sparsomt!) til og valsede skamløst rundt i op mod et kvarter, hvor det formodes, at hendes bryster har svuppet rundt under badekåben.

Under koncerten havde sangerinden kort vist det ene bryst, hvorefter publikum gik amok i, hvad der kunne lyde som jubel. Ifølge ekspertkilder var der dog snarere tale om skrig af væmmelse over, at en 53-årig kvinde skulle have en seksualitet og ønske at udtrykke den.

"Det ligner et sidste desperat forsøg på at gøre sig interessant.", lyder det således i en pressemeddelelse fra Madonnas nu nedlagte fanklub. "Det er jo ikke fordi, Madonna altid har været kendt for at lege med det seksuelle.", pointeres det.

Den fortsætter: "Mange havde set frem til en indadvendt, akustisk koncert. I stedet fik vi et rynket kød-inferno. Og nu hører vi, hun ikke engang kan holde tøjet på derhjemme. Det er en falliterklæring, Madonna. Du skaber et forvirrende kvindebillede. På den ene side er du nøgen, som om det var helt naturligt, og på den anden side er du ældre end 25.


Bliv opdateret hver dag – Følg Helt Normalt på Facebook

MERE TOP UNDERHOLDNING

OM DETTE SITE

Ryd Forsiden er en del af comedysitet Helt Normalt.

Helt Normalt er skabt af Wulffmorgenthaler og præsenteres i samarbejde med Politiken.

Kreativt ansvarlig
Mikael Wulff
Redaktør og hovedforfatter
Michael "MC" Christiansen
Grafik
Jeppe Morgenstjerne
Executive producer
Morten E. Wulff
Indhold
Wulffmorgenthaler
Thomas Warberg
Dagsson
Mikkel Rask

MØD OS PÅ FACEBOOK