Slagelse Sygehus byttede rundt på sovs og blod

"Den hygiejnemæssige standard var under al kritik", fortæller tidligere ansat og afslører, at sygehuset i et halvt år havde forbyttet al blod af typen A Rhesus Negativ med brun sovs fra kantinen

Slagelse Sygehus byttede rundt på sovs og blod
Foto: Linda Johansen

"Nu er det jo heller ikke værre end det lyder", beroliger sygehusets direktør, Vinni Breuning. "Så er der nogen, der har fået lidt blod til hakkebøffen. Big deal. Det er sikkert en delikatesse i mange lande og HIV og salmonella-bakterier forsvinder jo når ting bliver varmet op, ikke?".

Og opvarmet var blodet, garanterer kantineleder Klaas Jan Sørensen. "Ja, er du sindssyg. Det havde stået udenfor i bagende sol i månedsvis. Det er også derfor det lignede sovs så meget", siger den travle køkkenchef og lægger en del af skylden over på Sundhedsstyrelsen:

"Vi havde ikke haft forbytningen, hvis ikke de havde blandet sig så meget i vores arbejde. Det var dem selv, der bad os spule køleskabet for mug, så de gule post-it sedler faldt af", forsvarer Sørensen sig.

Til spørgsmålet om, hvorvidt det ikke er dødsensfarligt at den brune sovs samtidig har været anvendt til blodtransfusioner på flere hundrede patienter, svarer Breuning:

"Tjo, måske i teorien, men det er Midtsjælland det her. Der er formodentlig folk, der har fået sænket deres kolesterolniveau af sovsen".


Bliv opdateret hver dag – Følg Helt Normalt på Facebook

MERE TOP UNDERHOLDNING

OM DETTE SITE

Ryd Forsiden er en del af comedysitet Helt Normalt.

Helt Normalt er skabt af Wulffmorgenthaler og præsenteres i samarbejde med Politiken.

Kreativt ansvarlig
Mikael Wulff
Redaktør og hovedforfatter
Michael "MC" Christiansen
Grafik
Jeppe Morgenstjerne
Executive producer
Morten E. Wulff
Indhold
Wulffmorgenthaler
Thomas Warberg
Dagsson
Mikkel Rask

MØD OS PÅ FACEBOOK