Afsløring: Ny iPad Nano er identisk med iPod Touch

Udviklerne hos elektronikgiganten Apple er ved et uheld kommet til at designe et produkt der i forvejen indgik i porteføljen. Intern retssag er på tale

Det skulle ellers have været et triumftog; Apples store keynote i september, hvor de nye produkter lanceres under hele verdens bevågenhed. Men firmaets nye mindre iPad er ved et beklageligt uheld blevet fuldkommen identisk med firmaets musikafspiller, iPod Touch.

"Vi har siddet til en brainstorm, hvor vi skulle lave denne her nye iPad. Så på et tidspunkt siger en der hedder Derek: "Hvad med at lave den så lille at man kan have den i hånden?". Så er vi allesammen sådan: "Wouw. Det er en god idé, Derek" - og selvom flere af os har set en iPod Touch får vi ikke lige tænkt over det, så ja, det er da lidt af en tanketorsk", fortæller en anonym medarbejder og afslører at udviklingsgruppen bag iPod Touch nu kraftigt overvejer et sagsanlæg mod iPad Nano-gruppen".

Selvom rygterne ikke er bekræftet af Apple skulle den bestemt være god nok, skriver i hvert fald de indsigtsfulde gadget-eksperter inde på http://hjemmeside123.dk/teknik/apple/nyheder.html


Bliv opdateret hver dag – Følg Helt Normalt på Facebook

MERE TOP UNDERHOLDNING

OM DETTE SITE

Ryd Forsiden er en del af comedysitet Helt Normalt.

Helt Normalt er skabt af Wulffmorgenthaler og præsenteres i samarbejde med Politiken.

Kreativt ansvarlig
Mikael Wulff
Redaktør og hovedforfatter
Michael "MC" Christiansen
Grafik
Jeppe Morgenstjerne
Executive producer
Morten E. Wulff
Indhold
Wulffmorgenthaler
Thomas Warberg
Dagsson
Mikkel Rask

MØD OS PÅ FACEBOOK