Mobbede balletdansere taler ud

"De kaldte mig ting som: 'fesne balletklovn'", fortæller balletdanser om de mobbende balletdansere hos Den Kgl. Ballet

31% af danserne hos Den Kongelige Ballet har været udsat for mobning indenfor det seneste år, i følge en intern undersøgelse.

Balletmester Nikolaj Hübbe bekræfter den dårlige stemning på arbejdspladsen og siger: "At det jo altså heller ikke hjælper på situationen, at danserne render rundt i fjollet tøj hele tiden".

En observation som en anonym mandlig balletdanser erklærer sig enig i:

"Jeg har tit oplevet at stå og øve mig på eksempelvis en 'pas de deux', hvor øvrige dansere er kommet med tilråb som: "Du laver ikke-maskuline bevægelser med din krop, hvilket får mig til at sætte  spørgsmålstegn ved din heteroseksualitet", som en anden mandlig danser for eksempel råbte til mig - eller det ondsindede: "Kunstarten du beskæftiger dig med, er kedelig og gammeldags og eksisterer kun i kraft af kulturstøtte"", fortæller danseren.

En kvindelig balletdanser ved kompagniet indrømmer, at have udført mobning aktivt:

"Ja. Jeg har været med til at mobbe en anden danserinde, fordi hun havde kvindelige former. Det var helt tydeligt, at hun havde bryster - og der indrømmer jeg blankt, at jeg har været med til at kalde hende 'Brystfreak' og har taget aktiv part i at pifte hendes cykel på grund af det", beretter den brødebetyngede mobber, inden hun igen banker sine tæer ind i en mur, for at hærde dem.


Bliv opdateret hver dag – Følg Helt Normalt på Facebook

MERE TOP UNDERHOLDNING

OM DETTE SITE

Ryd Forsiden er en del af comedysitet Helt Normalt.

Helt Normalt er skabt af Wulffmorgenthaler og præsenteres i samarbejde med Politiken.

Kreativt ansvarlig
Mikael Wulff
Redaktør og hovedforfatter
Michael "MC" Christiansen
Grafik
Jeppe Morgenstjerne
Executive producer
Morten E. Wulff
Indhold
Wulffmorgenthaler
Thomas Warberg
Dagsson
Mikkel Rask

MØD OS PÅ FACEBOOK