Heste nu også ramt af nedskæringerne

Med beslutningen om at nedlægge Københavns beredne politi står omkring 12 heste foran arbejdsløshed, med ringe udsigt til at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Når Københavns Politis såkaldte Rytteriafdeling nedlægges per 1. december, kommer det især til at gå udover de specialtrænede politiheste.

Politiinspektør hos Københavns Politi, Mogens Lauridsen, beklager situationen men fastholder at: "Beredent politi passer ikke til moderne politiopgaver. Efter at vi har besluttet os for, at lade pusherne og gaderøvere passe deres arbejde , så vi kan holde fuldt fokus på fartkontroller, er hestene nærmest bare i vejen. Det går ikke, at fartsyndere kan se hestene på lang afstand. Det går simpelthen ud over indtjeningen", beklager han.

Hestenes talsmand, Rain Dancer, udtrykker desperation over beslutningen:

"Det bliver svært at få et arbejde, da vores specialtræning og erfaring kun har ringe anvendelse i den almindelige erhvervssektor", mener Rain Dancer og er ikke bleg for at insinuere, at arbejdsgiverne kasserer ansøgningen, så snart de kan se, at der er tale om et hestenavn.

Dog meldes en enkelt af hestene allerede nu i ny beskæftigelse, da den skulle have fået en elevplads som optiker i Synoptik i City 2.


Bliv opdateret hver dag – Følg Helt Normalt på Facebook

MERE TOP UNDERHOLDNING

OM DETTE SITE

Ryd Forsiden er en del af comedysitet Helt Normalt.

Helt Normalt er skabt af Wulffmorgenthaler og præsenteres i samarbejde med Politiken.

Kreativt ansvarlig
Mikael Wulff
Redaktør og hovedforfatter
Michael "MC" Christiansen
Grafik
Jeppe Morgenstjerne
Executive producer
Morten E. Wulff
Indhold
Wulffmorgenthaler
Thomas Warberg
Dagsson
Mikkel Rask

MØD OS PÅ FACEBOOK