UPS! DR kom til at afsløre Forbrydelsens morder i rulletekster

"Det er en rigtig dum teknisk fejl", siger dramachef Piv Bernth, efter at krediteringen i søndagens afsnit tydeligt afslørede drabsmand

Generaldirektør Maria Rørbye Rønn beklager fejlen, men præciserer:

"Der er mange faggrupper repræsenteret i Danmarks Radio og vi skal tilgodese alle i forbindelse med krediteringen. I forhold til KODA, andre forbund og øvrige rettighedshavere er det altså ret vigtigt at vide, hvem der spiller hvem, også selvom det kompromitterer hovedforfatteren og instruktørens ønske om at holde det skjult af dramaturgiske årsager", fastslår Rønn.

Til et spørgsmål om, hvorvidt man kunne have kaldt rollen noget andet end 'Morder', svarer Rønn at hun vil drøfte det med bestyrelsen og vende tilbage.

Ti minutter senere ringer hun og afviser ideen: "Nej, desværre. Morderen er Kim Bildsøe Lassen i en rolle som sig selv. I givet fald ville vi være nødt til at skrive: "Kim Bildsøe Lassen: Kim Bildsøe Lassen", hvilket vi i ledelsen vurderer også ville være ganske mistænkeligt", afslutter hun.


Bliv opdateret hver dag – Følg Helt Normalt på Facebook

MERE TOP UNDERHOLDNING

OM DETTE SITE

Ryd Forsiden er en del af comedysitet Helt Normalt.

Helt Normalt er skabt af Wulffmorgenthaler og præsenteres i samarbejde med Politiken.

Kreativt ansvarlig
Mikael Wulff
Redaktør og hovedforfatter
Michael "MC" Christiansen
Grafik
Jeppe Morgenstjerne
Executive producer
Morten E. Wulff
Indhold
Wulffmorgenthaler
Thomas Warberg
Dagsson
Mikkel Rask

MØD OS PÅ FACEBOOK