Find kærligheden på en sportsdate!

ANNONCE

Dating har nået helt nye højder i det 21. århundrede. Den digitale udvikling har gjort dating mere flydende, overfladisk og til tider trættende. Swipe-kulturen med apps som Tinder og Happn, har gjort dating til noget, man “ordner” mens man sidder i bussen, når man er på besøg hos de gamle og når aftenerne virker ensomme. Gør op med de ligegyldige “skal vi drikke kaffe?”-beskeder og tag på en pulserende sportsdate!

Det kan være utrolig svært at finde sin sjæleven. Nogle leder hele livet, andre skifter partnere ud hvert halve år. Kærligheden har mange ansigter og teknologien har bestemt ikke gjort det lettere at finde rundt i.

Udvalget er uendeligt
Fra din smartphone, iPad eller laptop har du adgang til tusindvis af ansigter, profilbeskrivelser som du kan connecte med, hvis du har lyst. Ofte ender kun en lille procentdel af den digitale dialog med et fysisk møde og endnu oftere ender slutter bekendskabet enten ved den ene kop kaffe eller et hurtigt éngangsknald. So much for love.

Vælg niche-dating til
Måske er den overfladiske datingkultur også grund til at niche-dating er opstået som alternativ. Ved niche-dating forstås et mere snævert udvalg indenfor en særlig interesse eller sågar fetisch. Det kan for eksempel være dating for eneforældre, dating for folk over 40 eller farmerdating.

Sportsdating
En anden af disse nicher er sportsdating, hvor man mødes om en fælles interesse for sport. Ved denne form for dating har man allerede før det fysiske møde, sikret sig at der ligger et fundamentalt fællestræk, som kan danne grobund for kærligheden. Romantisk ikke?

Udfordr dig selv og din date
Tænker du: “jeg gider da ikke på en date på Brøndby Stadion,” så prøv at udvide din horisont. Sport er mange ting og der er mange sjove aktiviteter, som kan danne rammen om den perfekte date. Hvad med en tur på jetski eller et spil mini-golf? Du kan også udfordre din date til hesteridning, dart eller en anden sportsgren hvor I måske begge er på udebane.

Vis dig som læremester 
Har du en særlig interesse for én bestemt sportsgren, kan du benytte chancen for at blære dig og vise dine skills overfor din date. Du kan også tage rollen som læremester og tage din date under din vinge.

Fordelen ved en aktiv date
At være på en aktiv date er ikke kun en fordel på grund af en fælles interesse. Det kan være langt mindre angstprovokerende at være sammen med et fremmed menneske, når man er i bevægelse og i gang med en aktivitet – frem for at sidde overfor dem ved et bord og se hinanden i øjnene.

Kast dig ud i det! Om ikke andet, så bliver det en oplevelse.