Kom med på padel tennis bølgen

Kom med på padel tennis bølgen

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med padel tennis, er det måske ved at være på tide. Denne sportsgren har nemlig vundet stor fremgang i Danmark på det seneste efter at have været et spil, der mest blev spillet i Spanien og Latinamerika i mange år. Og der er god grund til, at sporten er blevet så populær. Den er nemlig både enormt sjov og giver masser af god motion.

Hvad er padel tennis?

Helt kort fortalt, er padel tennis en ketcher sportsgren, der spilles på en bane omgivet af glasvægge. Her må bolden godt røre væggene, så længe den har rørt jorden først. Og det gælder glasvæggene på begge banehalvdele.

Padel tennis er altså et spil, der lægger meget mere op til at bruge ens omgivelser, end i almindeligt tennis eller badminton. Dette er både med til at gøre sporten mere unik og sjov at spille.

Hvordan kommer man i gang med padel tennis?

En af de helt store fordele ved padel er, at det er nemt at komme i gang med. Faktisk er sporten noget nemmere og hurtigere at lære end andre ketcher sportsgrene. Det betyder også, at man nemt kan komme i gang med et sjovt spil, selvom det er allerførste gang, man spiller.

Padel er også nemmere at spille sammen med børn, da det ikke kræver samme fysiske styrke som blandt andet tennis. Da man spiller fire personer på samme tid, lægger det også op til en hyggelig aktivitet for hele familien.

Det kræver ikke særlig meget at komme i gang med at spille padel tennis. Du behøver ikke særlig meget udstyr, og du kan hurtigt blive klogere på valg af padel tennis bat, så du giver dig selv de bedste forudsætninger for et godt spil. Du vil i løbet af kort tid begynde at få en fornemmelse for spillet til et punkt, hvor du kan spille med i en kamp og have det sjovt. Så hvis du er på udkig efter en ny, sund hobby, kunne padel tennis meget vel være det rette valg.

Skriv et svar