ANNONCE
Indtil for nylig har rettighederne for selvstændige medlemmer i A-kasserne ofte været uforudsigelige og afhang af, hvordan ens sagsbehandler mere eller mindre tilfældigt vurderede afgørelser i sager om dagpengeret. Men pr. 1. oktober 2018 var der gode nyheder for selvstændige! Nu er ens rettigheder baseret på objektive kriterier, da man kigger på kontrollerbare og registerbaserede oplysninger.
Hvis man er selvstændig, er det stadig vigtigt at forsikre sig mod arbejdsløshed med et A-kasse abonnement. Der findes mange forskellige Danske A-kasser, så det kan godt betale sig at lave lidt research, inden man vælger at melde sig ind i en.
Med det nye system kan sagsbehandlerne i A-kasserne hente oplysninger fra Skat om indtægter fra ens selvstændige virksomhed på lige fod med oplysninger fra lønmodtagerjobs, hvilket så danner grundlag for en beregning om de dagpenge, man har ret til at modtage fremadrettet.
Nye dagpengeregler giver mere sikkerhed for selvstændige
De nye regler om dagpengeret for selvstændige bygger på de samme principper, som det opdaterede dagpengesystem for lønmodtagere fra 2017. Det betyder altså, dagpengesystemet for lønmodtagere og selvstændige er blevet mere lige, så det ikke længere er forbundet med ligeså stor usikkerhed at være selvstændig, freelancer eller honorarlønnet.
Grunden til de nye regler kan forklares med, at danskerne i høj grad beskæftiges på en anden måde end for 20 år eller mere siden. Dengang var normalen at have et 37-timers job, som man ofte blev i mange år – og nogle gange et helt arbejdsliv. Sådan er de færrestes arbejdsliv nu til dags. Vi ser langt oftere, at folk har mere sammensatte og skiftende arbejdsformer. Derfor har der været brug for nogle lovændringer, som kan matche den moderne og mere fleksible måde at arbejde på.
De nye regler mindsker uvisheden og uforudsigeligheden for personer med selvstændigt virke eller et atypisk arbejdsliv. Det være sig om man er frisør, driver sin forretning online via Unoeuro eller arbejder som selvstændig konsulent i fødevareindustrien.
De hovedpunkter som lovændringen har medført indebærer flere forskellige aspekter. Blandt andet betyder det, at der fremadrettet er fokus på ens arbejdsaktivitet fremfor ens status defineret som enten lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Desuden optjener man nu sine dagpenge ved at lægge al både A- og B-indkomst sammen med et potentielt overskud i ens selvstændige virksomhed. Det vil altså sige, at hvis man både er lønmodtager på et deltidsjob samtidig med, at man tjener nogle penge i sin egen virksomhed ved siden af, så tæller begge indkomster nu i optjening af ret til dagpenge.
Dette er altså fantastiske nyheder for dem, der enten ikke har mulighed for at finde et fuldtidsarbejde, eller som har et deltidsjob for at supplere ens selvstændige løn op. Og vilkårene er ikke anderledes, end hvis du havde haft et ganske “almindeligt” arbejde.