You are currently viewing Hjemmetræning på den effektive måde

Hjemmetræning på den effektive måde

ANNONCE

Sommer er lig med en lettere påklædning og badetøj – særligt hvis vejret er til det, eller hvis du tager på strandferie! Derfor hænger tiden op til højsommeren også tit sammen med slankekure og træning, fordi de fleste godt kunne tænke sig at stå lidt skarpere, når de ikke længere kan gemme sig i vinterens tykke trøjer og lange gevandter.

Den øgede interesse i træning betyder også fyldte træningscentre på denne tid af året, hvor man skal vente på at komme til de maskiner og vægte, man skal bruge – og det kan hurtigt slukke ens nyfundne træningsgnist! Som alternativ til træningscentret kan du sagtens gennemføre en fornuftig træning derhjemme eller ude i det fri. Således slipper du også for at betale et månedligt abonnement til fitnesscentret, hvilket godt kan blive en dyr fornøjelse på den lange bane. I denne artikel bringer vi derfor inspiration til et alternativ til fitnesscentret, så du kan komme i form uden at skulle ud ad døren først.

Træn med kettlebells
En kettlebell ligner en kanonkugle med et håndtag på toppen. Dette design gør træning med kettlebells forskellig fra træning med håndvægte, fordi vægten af en kettlebell ikke fordeles jævnt og dermed skaber behovet for at modvirke balancen og stabilisere sig under din træning. Derfor er den ekstra effektiv til at træne kernemuskulaturen, som er vigtig for at have en rank og stærk holdning.

Kettlebells kan fås i billige udgaver og i en noget dyrere prisklasse og begge slags kan fungere fint til hjemmetræning. Selvom det godt kan virke som en bekostelig affære at investere i kettlebells, så skal man huske på, at det blot er et engangsbeløb, som man hurtigt kan låne penge til, hvis det kniber med udbetalingen her og nu. På sigt vil du kunne spare mange penge på træning med kettlebells derhjemme sammenlignet med et dyrt fitnessabonnement, som kontinuerligt suger penge ud af din konto – hvilket særligt er en god handel i perioder hvor du ikke bruger det så meget.

Kettlebells kan fåes helt ned til et par kilo og op til 50 kilo – faktisk nogle gange endnu mere! Hvis man ikke er vant til at træne, kan det være en fin start at investere i en kugle á 8 kilo og én á 12 kilo. Det smarte ved kettlebells er, at man kan træne med dem alle steder. I stuen, i haven – og man kan tage dem med i sommerhuset, hvis man har lyst til at vedligeholde træningen der. Det kræver kun plads til at du kan svinge kuglen foran kroppen uden at ramle ind i noget.