You are currently viewing Hold en mobilfri weekend

Hold en mobilfri weekend

Uanset hvordan man vender og drejer det, så kommer man ganske enkelt ikke udenom, at vores hverdag bliver mere og mere digital. Dette er i den grad både på godt og ondt. Mange ting er blevet nemmere. Der er dog også mange ting, der er blevet sværere. En af de ting der er flere der har problemer med er tid. Hvad skal man bruge tiden til? Det åbenlyse svar, eller i hvert fald den åbenlyse løsning for mange, ligger i deres lomme. Smartphonen er blevet de flestes foretrukne middel, når det kommer til tidsfordriv.

Ingen tid går til spilde

Hvis man har et par minutter der skal fordrives, er der mange der tager et greb i lommen og hiver smartphonen frem. Tjekker de sociale medier, lige kigger lidt nyheder, spiller lidt wordfeud eller hvad ens last nu måtte være. Det betyder også, at vi er holdt op med at “kede os”. Vores hjerner får aldrig den tiltrængte pause, den har brug for fra tid til anden. Vores hjerne er basalt set en muskel, og den har brug for hvile for at kunne fungere optimalt. Den skal restituere, præcis ligesom resten af vores krop. Den gør det om natten, men den har også brug for ikke hele tiden at blive udsat for indtryk.

Hold en pause

Hvis du holder en pause fra mobiltelefonen, vil du helt sikkert kunne mærke det. Det vil være godt for dig, men det kan også give en mild form for abstinenser. Dette sker fordi den netop er blevet så fast en del af dig som rutinerne. Prøv at tage en dag fri, eller endnu bedre, en weekend. Hvis du er i et parforhold, så tag på en lille getaway for 2 – og lad mobilerne blive hjemme (eller i hvert fald i taskerne). Snak med hinanden, nyd de stille stunder og lad være med at lade en lille 6 tommer skærm afbryde jer.

Når du får mobilen lidt på afstand vil du mærke, at det sandsynligvis har haft taget overhånd for dig. Mobilen har gjort vores liv lettere, men den har ikke KUN gjort det bedre – tænk over det.