Interesserer du dig for filmformidling, litteratur eller content-marketing?

Interesserer du dig for filmformidling, litteratur eller content-marketing?

Du undrer dig måske over, hvad litteratur og film har tilfælles med marketing, men faktisk er der masser af inspiration at hente fra litteraturen og filmkunstens verden, hvis man vil lave marketing, der skaber resultater. Herunder kan du blive klogere på, hvordan du kan benytte dig af berettermodellen indenfor både marketing, litteratur og filmformidling.

Berettermodellen: Et effektivt redskab

Har du en spirerende forfatter i maven, eller elsker du at nørde film og filmformidling? Det kan også være, at du brænder for at skabe resultater gennem effektiv og målrettet markedsføring? Uanset hvilken af de tre, der passer på dig, er berettermodellen et effektiv værktøj at have kendskab til, derfor får du herunder en kort introduktion til, hvad berettermodellen er, samt hvad den kan bruges til indenfor hver af de ovennævnte kategorier.

Hvad er berettermodellen?

Berettermodellen er et analyseværktøj, som de fleste formentligt er blevet introduceret til i danskfaget i skolen. I skolen bruges berettermodellen som et værktøj til at analysere hvordan bestemte typer af fortællinger er bygget op omkring en handlingskurve, der tager udgangspunkt i spænding.

Særligt for berettermodellen er, at den kan bruges til at analysere en fortællings spændingskurve. Både indenfor filmens, litteraturens og markedsføringens verden er formidling af budskaber enormt vigtigt, og det handler i høj grad om at skabe en fortælling, der formår at fastholde publikums interesse.

Berettermodellen er et effektivt værktøj at benytte sig af til at skabe dragende, relaterbare og inspirerende fortællinger, fordi at modellen er bygget omkring en spændingskurve, der gradvist stiger. Vi mennesker drages af spænding, og derfor er det vigtigt at kunne formidle budskaber på en spændende måde.

Hvordan fungerer berettermodellen?

Berettermodellen er bygget op omkring en spændingskurve, der har syv faser. Hver af de syv faser repræsenteret et punkt på spændingskurven, og hver af de faser er med til at optrappe spænding.

I den første fase bliver fortællingens tone slået an. Den første fase er vigtig, fordi det er her, publikums interesse skal vækkes. De følgende fire faser bruges til at præsentere fortællingens personer samt til at uddybe konflikten. Først i sjette fase når spændingen sit højeste, og konflikten kulminerer og udløses, for derefter i syvende og sidste fase at blive udtonet.

Der er ikke nogle regler for, hvordan man får en fortælling til at passe ind i de syv faser, men det er et effektivt redskab at benytte sig af, hvad enten man selv ønsker at skabe en fortælling, eller man er interesseret i at finde frem til en fortællings kernebudskab.

Brug berettermodellen i praksis

Som vi allerede har været inde på, så kan berettermodellen bruges på flere måde i praksis. Hvis du har en spirende forfatter i maven er berettermodellen et effektivt værktøj til at skabe en dragende fortælling, som læseren ikke kan slippe.

Hvis du interesserer dig for filmformidling, eller du drømmer om at blive instruktør, er berettermodellen et af de mest udbredte værktøjer indenfor filmkunstens verden.

Sidst men ikke mindst kan du også bruge berettermodellen til at skabe content-marketing, der skaber resultater. Storytelling betror sig i høj grad på beterettermodellen, og derfor et det et godt redskab at kunne benytte.

Skriv et svar