Det var en aften, jeg sent vil glemme. Mine kammerater og jeg var samlet til en polterabend, og som altid, når vi er sammen, var der høje grin, store forventninger og masser af spøgelser. Vi havde planer om at tage til Rødovre Eventcenter, som skulle blive stedet for en af de mere… mindeværdige aktiviteter, vi havde på programmet. Jeg havde hørt om det før, men aldrig rigtig forstået, hvad LokumsRæs egentlig var for noget. Det skulle jeg hurtigt finde ud af.
Lad mig starte fra begyndelsen. Vi havde startet dagen med en solid brunch på en lokal café, hvor stemningen allerede var høj. Vore gamle ven, Jesper, der snart skulle giftes, var i et godt humør og var blevet udsat for de sædvanlige “gode” spørgsmål og lidt drillerier. Vi var 10 drenge, og hver gang vi mødtes, var der ingen nåde – det var bare grin og spas hele dagen.
Efter at have indtaget nok kaffe og bacon til at få enhver mave til at knurre, satte vi kursen mod Rødovre Eventcenter. Vi havde hørt, at de havde en masse aktiviteter, men intet kunne forberede mig på, hvad der ventede os. Vi blev mødt af en instruktør, der var tydeligvis vant til gruppen af urolige drenge, der var klar til at få gang i noget rigtig skørt.
Så kom den: LokumsRæs. Først tænkte jeg, at de jokede. LokumsRæs? Er det ikke bare noget, man finder på, når man er helt oppe i det blå? Men næh, det var alvor. Der var opsat to toiletter på en bane, og vores opgave var ganske enkelt at køre på et toilet.
Jeg tror, vi var lidt skeptiske i starten. Jeg mener, hvem vil egentligt sidde på et toilet, der ruller og kører rundt som en gokart? Men det var det, der gjorde det sjovt. Når vi først var kommet i gang, kunne vi ikke stoppe med at grine. Vi begyndte at konkurrere om, hvem der kunne komme hurtigst til målstregen, og selvfølgelig blev der lavet alle mulige og umulige tricks for at forvirre modstanderne – alt var tilladt.
At sidde i et toilet og forsøge at styre det på banen var på én gang kaotisk og latterligt. Der var et øjeblik, hvor jeg næsten mistede balance på toilettet – det var kun takket være Jesper, der havde lidt bedre kontrol over sin, at jeg undgik det værst tænkelige scenarie: at ende med røven først på banen og grine som en idiot foran alle. Og tro mig, vi grinede hele vejen igennem.
Det var ikke kun sjovt at køre rundt, men også at se de andre kæmpe med at få deres toiletter i den rette retning. Der blev råbt, der blev grinet, og der blev lavet alle de underlige lyde, du kan forestille dig fra mænd i konkurrencer om hvem, der er bedst til at styre et toilet.
Det var som at være tilbage i ungdommen, hvor vi lavede alt muligt mærkeligt, bare fordi det var sjovt. Jeg tror, det var dét, der gjorde oplevelsen så god: det var noget helt anderledes, noget vi kunne grine af i lang tid fremover. Jeg kunne mærke, hvordan vi alle sammen blev lidt yngre igen og bare fokuserede på at have det sjovt.
Efter LokumsRæs var vi fuldstændig oppe at køre. Hele gruppen kunne ikke stoppe med at tale om det, og vi var enige om, at det nok var den mest underholdende aktivitet, vi havde prøvet længe. Resten af polterabenden blev selvfølgelig også sjov, men intet kunne slå følelsen af at have været en del af det absurde og fantastiske LokumsRæs. Det var en uforglemmelig oplevelse, som helt sikkert bliver et af de historier, vi vil genfortælle i mange år fremover.
