Oplever du ligesom en million andre danskere stoppet næse, kløe og irriterede øjne når foråret nærmer sig? Hvis ja, er der stor sandsynlighed for at du lider af høfeber. En allergi der rammer både øjne og næse når blomsterne springer ud, og små partikler nænsomt hvirvles rundt og spredes med vinden.
Høfeber er en ganske almindelig allergi som flere og flere rammes af årligt. Det er derfor helt normalt at blive ramt af høfeber så snart forårsmånederne træder ind. Symptomerne kan dog variere meget fra person til person, og i tilfælde hvor man er meget allergiramt, kan det være behjælpeligt med høfeber piller.
Lindrende behandlingsmetoder
Til trods for at høfeber er ganske udbredt blandt mange, findes der endnu ingen mirakelkur som kan gøre en helt symptomfri. Der findes dog mange alternative behandlingsmetoder som kan være med til at lindre symptomerne således at man ikke vil blive generet i hverdagen.
Høfeberpiller er et godt startudgangspunkt til at få bugt med symptomerne. Disse piller kan købes de fleste steder som håndkøbsmedicin, og sætter således en dæmper på symptomerne med antihistamin. Yderligere er det muligt at supplere med både næsespray og øjendråber som kan hjælpe med at aftage de værste symptomer.
Dette kan du selv gøre
Udover høfeberpiller, næsespray og øjendråber, er der også visse tiltag man selv kan foretage for at komme høfeberen i forskud. Dette gælder bl.a. at holde døre og vinduer lukket i løbet af dagen. Hermed minimerer man risikoen for at der kommer pollen ind i hjemmet som kan sætte sig i møbler, tøj og sengetøj.
Derudover kan man gøre brug af solbriller når man bevæger sig udendørs, og sørge for at vaske sig ordentligt inden man lægger sin ind i sin seng. Ved at begynde på sin medicin i god tid, er der også større sandsynlighed for at man undgår et større udbrud når der er rigtig højsæson.