You are currently viewing 4 Fejl du ofte begår, når du skal male

4 Fejl du ofte begår, når du skal male

ANNONCE

Okay okay, vi kan ikke alle være eksperter i istandsættelse, maling og andet håndværkerarbejde. Alligevel vælger mange en gør-det-selv løsning, når det kommer til at sætte boligen i stand. Det er typisk billigere og helt ærligt, hvem elsker så ikke at prale af, at have gjort det selv? Vi giver dig fire fejl, du skal undgå, når du selv vil i gang med at male.

Du køber bare den første spand på reolen
Når du skal ud og investere i maling, vil du højst sandsynligt blive overrasket over prisen. Maling kan være rigtig dyrt, men det er vigtigt ikke at gå på kompromis med kvaliteten af malingen. Nogle vælger at købe malingen i byggemarkeder, hvor man kan få ordentlig vejledning af en sagkyndig. Andre køber det på nettet hvor du somme tider kan finde billig maling i god kvalitet.

Du springer over hvor gærdet er lavest
Forberedelserne til at male, er mindst lige så vigtige som selve malerarbejdet. Selvom det kan være utrolig udmattende at rulle plastic udover gulv og møbler, er det en rigtig dårlig idé at lade være og tro, at du “bare” kan fjerne malerpletterne bagefter.

Det samme gælder for malertape. “Jeg maler bare lige til kanten,” er ikke en løsning. Selv de professionelle vælger at dække af, så de kan fokusere på at male, hvor der skal males frem for ikke at ramme ved siden af.

Du overholder ikke instruktionerne på spanden
Malerarbejde er ikke bare en dans på roser. Det behøver ikke være hverken svært eller kedsommeligt, men det kræver at du sætter dig ind i håndværket. Heldigvis er der typisk detaljerede instrukser printet på spanden, så der er ingen undskyldninger.

At male kræver tålmodighed og tørretid er typisk det sted, hvor mange af os tænker at en forskel på to-fire timer vel ikke gør den store forskel. Her tager man fejl. Tørretiden skal altså overholdes, hvis man ønsker et pænt og holdbart resultat!

Du glemmer at vaske dine pensler og ruller
Nej, der er ingen, der elsker at gøre rent efter hårdt arbejde. Du kommer dog ikke udenom at vaske dine pensler og ruller grundigt og længe, når du er færdig med dit malerarbejde. Mellem hvert lag maling kan du pakke dem ind i en tætlukket plasticpose, du behøver ikke vaske dem før du er helt færdig. Men når du er, så gælder det om at skrubbe, gnide og mose alt maling ud i varmt vand, til du ikke længere kan se farve i vandet. Ellers må du ud og investere i nyt malergrej, næste gang du skal male og det, er der ingen sjov i.