Har du bemærket, at nogle ting går fra at være det rene hokuspokus til almindelig anerkendt i befolkningens øjne? Det har vi! I løbet af de seneste år er der meget, der har ændret sig fra at være “alternativt” til at være helt normalt. Hvilke ting snakker vi om? Det får du svar på, hvis du læser med her!
Sommetider bliver noget dømt fuldstændig ude i en lang periode, for lige pludselig at blive et rent modefænomen. Det er lidt af en overraskelse, når det sker, og alligevel virker det helt naturligt. I løbet af de seneste årtier er det sket igen og igen, uden at du nødvendigvis har bemærket det.
Naturmedicin – det er da helt naturligt!
Lad os starte med naturmedicin, og i særdeleshed cannabisolie. Det er i løbet af relativt kort tid gået fra at være en smule tabubelagt til at være… nåja, helt almindeligt. I dag bruger rigtig mange danskere olien som en del af deres daglige rutine, og den hjælper dem til at sove bedre, få en bedre hukommelse og færre smerter.
Cannabisolien har været dømt ude på grund af associationerne til Christianias grønne marked. Dog er der kun en uhyre lille andel af det psykoaktive THC i olien, så man bliver hverken høj eller fuld af den. Andelen kan svinge fra 0% til 0,2% alt efter forbrugerens ønske, og olien kan altså også fås fuldstændig fri for THC.
Hvordan virker den så? Jo, cannabisolie påvirker receptorer i nervesystemet, hvilket fører til en følelse af afslapning og lethed. Danskerne bruger det til at regulere psykiske såvel som fysiske tilstande, så man oplever et større overskud i hverdagen. Olien kan fås med både olivenolie, hampefrø, jordbær, appelsin med mere.
Hvor søren kommer alle de yogamåtter fra?
Du kan ikke have undgået at opdage yogaens indtog igennem de sidste mange år. Sjældent har noget haft så stort et momentum og nydt så megen popularitet som yogaen. Men hvor i alverden kom den lige fra, og kan det virkelig passe, at næsten alle danskere i dag ejer en yogamåtte?
Yogaen lader til at være del af en større bølge af kulturelle påfund, der er skyllet fra Østen til Vesten. I forbindelse med vores omfangsrige problemer med stress og udbrændthed i den vestlige verden, har vi været meget tilbøjelige til at byde de østlige principper velkommen.
Yogaen er således ankommet i selskab med meditation og mindfulness. Mange arbejdspladser har i dag implementeret tingene i form af kurser og praksisser for medarbejderne. På den måde gik yogaen altså fra at være noget spirituelt hokuspokus i manges øjne til at være helt, helt normalt og ganske almindeligt – privat som på arbejdet.
Kan du komme i tanke om andre ting, som er gået fra alternative til almindelige? Hvad med fx astrologi og tarotkort? Og der er sikkert mange flere eksempler, som i dag fremstår så normale, at vi ikke engang tænker på, at de var mærkværdige engang!