København kan både tilbyde billige og ekstravagante madoplevelser

ANNONCE

København er et vidunderligt sted at opleve god gastronomi fra alle verdens hjørner. Ligegyldigt om du er til eksotiske retter som stammer fra fjerne himmelstrøg, god gammeldags smørrebrød eller gerne vil have en stor restaurantoplevelse, som du kan mindes i mange år, så er det muligt at finde det i København.

SU-venlige spisesteder
Hvis du gerne vil nyde god mad uden at betale en mindre formue for det, har du mange valgmuligheder i Danmarks hovedstad. Der findes et hav af burgerrestauranter, caféer som tilbyder god mad til små penge og desuden er der foodtrucks, som kan give dig meget smag uden at du behøver hive den store pengepung op af lommen først. Street food er oplagt, når vejret er godt og du måske skal spise sammen med nogen, som ikke har de samme mad-præferencer som dig selv. Der findes både Broens Gadekøkken tæt på Nyhavn og Reffen Copenhagen Street Food, som begge er samlingspunkt for adskillige velsmagende køkkener. Med et besøg her kan I hver især vælge jeres egen mad og bagefter nyde maden sammen på det fælles spiseområde.

Prioriter de store restaurantoplevelser en gang i mellem
Billigere spisemuligheder er oplagte på en ganske almindelig hverdagsaften, men i København findes der også mange muligheder, hvis du gerne vil spise Michelin-stjernet mad. På lige fod med store kulturelle oplevelser kan højgastronomiske spiseoplevelser være noget, som man husker i mange år. Selvom det kan virke som mange penge for mad, så vil du nok blive overrasket over, hvor stort et indtryk gennemførte spiseoplevelser kan have på dig.