Sådan kommer du godt i gang med at fiske
rpt

Sådan kommer du godt i gang med at fiske

Corona har givet os tid som aldrig før. Det skal selvfølgelig udnyttes og hvorfor så ikke begynde at fiske? Det er ikke en hobby, der kun er for folk, der ved noget om fisk og fiskeri – det er også for dig, der gerne vil ud i naturen og nyde roen.

Hvis du skal synes, det er sjovt at fiske, kræver det selvfølgelig også, at du en gang imellem får nogle succesoplevelser. Derfor kommer vi her med vores bedste tips til, hvordan du som nybegynder kommer i gang med at fiske.

Få hjælp til at købe fiskegrej


Du behøver ikke købe dig fattig i fiskegrej for at komme i gang. Men for at være sikker på, at du kommer godt fra start og har det, du skal bruge, kan det være en god ide, at du søger hjælp i en fysisk butik. Her kan du nemlig få råd og vejledning til alt lige fra valg af fiskestang og fiskebeklædning til madding. Det er noget, du kommer til at sætte stor pris på.

Start med at fiske i put and take

Det er altid godt at starte med at fiske i put and take, hvis man er nybegynder. I disse søer er der nemlig garanti for, at der er fisk. Der er selvfølgelig ikke garanti for, at nogle af fiskene bider på – men chancen er større, end hvis du stiller dig ned til den lokale å eller mole.

Der er rigtig mange put and take søer i Danmark og helt sikkert også en i nærheden af dig. Det koster ikke det store at få lov til at fiske ved en put and take – og du kommer helt sikkert til at møde nogen, som kan hjælpe dig med et tip eller to.

Tag ud og fisk i regnvejr

Selvom det måske ikke lyder så behageligt eller særlig afslappende, er der størst chance for at få noget på krogen, hvis du fisker i regnvejr. Det køligere og overskyet vejr gør fiskene mere aktive. Alternativt kan du tage ud på en gråvejrsdag, gerne om morgenen, da der også her er mere aktivitet hos fiskene. Med en god sandwich og kaffe på kanden kan det ikke gå helt galt – og der er garanti for, at du får slappet helt af.

Øvelse gør mester

Jo oftere du kommer afsted for at fiske, jo større chance er der for, at du rent faktisk bliver bedre og får flere og flere succesoplevelser. Ved at øve dig og eventuelt også læse i nogle bøger, der giver tips og tricks til at fiske, kan du hurtigt knække koden og få nogle fisk på krogen.

Ved at indstille dig på, at du måske ikke oplever så stor succes de første gange, du er afsted, jo nemmere kan du holde motivationen oppe. Lystfiskeri er en disciplin, der kræver Det kræver meget øvelse, og at man ved noget om vind, vejr og omgivelser. Men, når først du er godt i gang, skal du nok få et godt tag på det.

Skriv et svar