You are currently viewing Bliv klogere på de kinesiske stjernetegn

Bliv klogere på de kinesiske stjernetegn

Bliv klogere på de kinesiske stjernetegn. Listig som slangen? Stærk som dragen? Eller godhjertet som oksen? Det er helt normalt for mange af os at interessere os for astrologi, såvel den kinesiske som den vestlige. Måske er du selv typen, der lidt i smug tjekker dagens horoskop for en sikkerheds skyld. Mest af alt for sjov, men også for lige at læse, om du mon kan hente et godt råd eller to til din nuværende situation – og det giver faktisk god mening.  

Hvad er de kinesiske stjernetegn?

De kinesiske stjernetegn er modsvaret til den vestlige kulturs 12 stjernetegn, og de består af i alt 12 dyr: Rotten, oksen, tigeren, haren, dragen, slangen, hesten, fåret (geden), aben, hanen, hunden og grisen. Det er ofte kulturelle referencer, der afgør, om man taler om enten fåret eller geden i kinesisk astrologi.
Den kinesiske astrologi følger en fast cyklus, så hvert dyr skiftes til at have hvert sit år. Du kan derfor også ud fra dit fødeår fastslå dit stjernetegn – de online tabeller over de kinesiske stjernetegn giver dig det hurtige overblik.

Hvad betyder de kinesiske stjernetegn for dig?

Astrologi har altid spillet en stor rolle for det asiatiske folk – de 12 stjernetegnsdyr har særlige karakteristika, som kan overføres til det enkelte individ. Stjernetegnene bliver således anvendt til at få en større indsigt i såvel individets svage som stærke sider. Du kan kort og godt lære dig selv bedre at kende ved at gøre brug af astrologien. En af filosofierne bag de kinesiske stjernetegn er netop, at du kan styrke din livsbane ved at forme den ud fra dine personlige kvaliteter.  
Der går stadigvæk mange forskellige historier om, hvordan de kinesiske stjernetegn opstod i sin tid. En af sagnfortællingerne går på, at de forskellige dyr blev rangeret efter et stort væddeløb arrangeret af Jadekejseren. Historien er ret underholdende, da den fortæller en del om, hvordan de forskellige dyr kom frem til målstregen. Så måske burde du give den kinesiske astrologi lidt ekstra opmærksomhed i den kommende tid.
De vestlige og asiatiske stjernetegn minder en del om hinanden, men hvor de vestlige bygger på stjernebilleder, bliver de asiatiske baseret på dyrenes karakteristika.