Hop på flyet og nyd en billig rejse til Mallorca

Drømmer du om sol, varme og sand mellem tæerne? Så vil en ferie til Mallorca helt sikkert indfri dine drømme. Den spanske ø har alt, hvad hjertet begærer for rejselystne danskere, der savner lidt mere varme end, hvad den danske sommer kan tilbyde.

Smukke strande, spændende natur, lækre temperaturer, farverig mad og ikke mindst sangria i stride strømme. Lyder det som noget for dig, så læs med her, selvom dit feriebudget måske ikke er stort, for der findes gode muligheder for at tage en billig rejse til Mallorca.

Oplevelser for enhver smag

Mallorca er en af danskernes absolut foretrukne ferieøer. Hvis ikke du har været der før, vil du straks opdage hvorfor, når du ankommer til ferieparadiset. Udover de oplistede grunde ovenfor har øen en venlig befolkning, mange solskinstimer og spændende historiske seværdigheder. Med andre ord har du både mulighed for at ligge og stege på stranden dagen lang med en drink, eller du kan besøge drypstenshuler, olivenplantager og ruiner fra middelalderen, hvis det er det, der vækker din interesse. Er du den mere aktive type, når du er på ferie, kan du også tage på bjergvandring, cykelture eller besøge en af øens 20 imponerende golfbaner.

Med sine 3.604 km² er øen cirka halvt så stor som Sjælland. Der er derfor ikke langt mellem alle disse spændende oplevelser. For at komme rundt er det muligt at leje en bil til billige penge, hvis du ønsker total frihed, men den billigste løsning er bus. Faktisk fungerer den offentlige transport på Mallorca rigtig godt, og selv ikke-spansktalende turister kan være med her uden problemer.

Nyd Mallorcas byliv uden at undvære stranden 

Du kan også vælge at bo i en af Mallorcas storbyer, hvis ikke du har behov for at rejse rundt på øen. Hovedbyen Palma har både smuk arkitektur, gode spisesteder og et festligt byliv, men også en 14 kilometer lang hvid sandstrand hvor du kan slappe af og nyde ferien. Har du planer om at shoppe, er det også her, du finder både internationale mærker, men du finder også smalle gader med autentiske butikker fyldt med spændende, spanske varer og en sælger, der helt sikkert er villig til at forhandle om prisen.

Port d’Alcudia, der ligger på den modsatte side af øen, er også et attraktivt sted at bo. Her skal du ikke gå mange meter, før du støder ind i en god tapas- eller fiskerestaurant, som området især er kendt for. Du kan også nyde udsigten på gåturen langs byens flotte strandpromenade og de mange imponerende både i den store marina. Som på resten af øen er der i Port d’Alcudia også gode sandstrande, og således får du alt, hvad du kan tænke dig samlet på ét sted.

De bedste ferietips på én platform 

Selvom alt dette måske lyder luksuriøst, behøver ferien til Mallorca ikke at være dyr. Faktisk kan ferien planlægges som en rigtig billig rejse. På travelmore.dk finder du inspiration og tips til billige flybilletter og hotelophold, der kan tilpasses ethvert budget. Du har altså ingen grund til at holde dig tilbage, hvis du vil på en billig rejse til Mallorca.