(sponsoreret indhold)
Golf vinder i popularitet disse år og mange tager også muligheden for at kombinere afslappelse og favoritsport på golfferie under sydens sol. Særligt når vi er på udebane – måske både i forhold til at være hjemmefra og måske især i forhold til at være lidt grøn på green’en – kan der være god brug for lidt hjælp og fornuftige gadgets i træningen for at komme op i gamet.
Derfor vil vi gerne slå et slag for, hvorfor et golfur er en genial del af din golftræning – både for dig, der er erfaren, og til dig, der gerne vil i gang med golfsporten.
Golf er et spil, som kræver mange timers skarpslibning af evnen for præcision – og det gøres kun gennem træning. Samtidig er der mange ting, du ved hvert eneste slag skal forholde dig til – underlag, vind, hvilken kølle og så videre. Dét fokus, som der skal til for at få det rette slag ind, er altså stærkt udfordret, hvis du spiller på en helt ny green eller er nybegynder. For at understøtte din træning giver det derfor god mening, at du benytter dig af en genial gadget som et golfur er.
Genial GPS-teknologi
Golfure af god kvalitet kan indeholde data over en hel del af verdens større golfbaner, hvilket betyder at det kender din udvalgte banes huller og eventuelt også har funktioner, der hjælper i forhold til højdeforskelle på banen. Golfure er bygget med den mest præcise lokale GPS-teknologi, så du skal ikke frygte den samme upræcise lokalisering som du for eksempel oplever ved map-app’en på din smartphone.
Teknologien forbedres hele tiden, og mange af de nyeste golfure har også indbygget muligheden for at tjekke op på fysikken bag dit slag og komme med råd i forhold til hastighed, vinkler med mere. Det er en genial mulighed for at få en privat golftræner med i lommen – og det har den store fordel, at du altid kan slukke ned for tipsene, hvis du er in the zone og ikke vil forstyrres!
Hvad skal du gå efter ved køb af golfur?
For det første kommer vi ikke udenom, at pris og ydelsesevne på uret hænger sammen – som med al anden teknologi! Du bliver hurtigt ærgerlig over et ur, der løber tør for strøm hvert andet øjeblik, hvorefter du med tiden lægger det bort og ingen glæde får af din gadget. Læg derfor et ordentlig beløb til uret og få den fulde oplevelse af, hvordan et golfur kan forbedre din form.
Se efter ure med batterilevetid på over 10 timer – så er du sikret mange timers spil og skal ikke hele tiden oplade uret efter hver evig eneste træning eller kamp. En hvis vandtæthed er også essentiel – uanset om du svinger golfkøllen på lækker og solrig golfferie på de Kanariske Øer, eller om du står en våd septemberdag på din lokale golfbane!
Sidst, men ikke mindst, så er antallet af golfbaner, som uret har kodet ind på forhånd, selvfølgelig også vigtigt. Mange ure har et meget hæderligt udvalg af internationale såvel som danske baner – men da nye kommer til, over alt på kloden, bør du også sikre dig, at du kan opdatere udvalget og hente nye baner ned.